top of page

Der er en tid... En prædiken til FDF

8. nov.
4 min læsning

I efterårsferien havde jeg den store fornøjelse at holde en aftengudstjeneste på FDFs seniorkursus på Lejrcenter Vork. Det var en kæmpefornøjelse som gammel FDF'er at mærke, hvordan FDF stadig skaber et helt unikt fællesskab, hvor det vigtigste er, at man er til, og man er med. FDF er en af de folkekirkelige foreninger, som jeg hepper på. For, hvor giver FDF meget til børn og unge, som gør børnene og unge til hel vild skønne mennesker at være sammen med. Kæmpe skud ud til FDF.

Tak for alt det, som jeg fik med derfra 💙❤️


📸: Christian Kyed / FDF
📸: Christian Kyed / FDF
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. 1. Korintherbrev kapitel 13

Hvorfor skal vi høre en passage fra Bibelen, der handler om kærlighed, når nu vi taler om, hvorvidt der overhovedet er tid nok? For tid handler om at uret tikker, den digitale viser ændre sig, og vi igen og igen oplever, at der ikke er tid nok. Der er ikke tid nok til skolen. Der er ikke tid nok til vennerne. Der er ikke tid nok til træningen. Der er ikke tid nok. For der er så meget vi skal nå.


Mange af os oplever, at vi nogle gange synes, det hele er lidt uoverskueligt. Det er som om, at vi skulle have fundet ud af, hvad målet med vores liv er i går. Eller for lang tid siden. For det virker til, at alle andre i virkeligheden har meget godt styr på livet. De bruger deres tid rigtigt.


Og så sker der det, at vi prøver at tage os sammen. Vi får lagt en plan for, at vi skal få læst de lektier i bedre tid. At vi skal gå tidligere i seng. At vi skal bruge mindre tid på sociale medier. At vi skal komme ud og løbe i morgen tidlig.


Men så sker der noget. Man får ikke lige så god en nattesøvn, som håbet, og i stedet for at stå op og få løbeskoene på da vækkeuret ringede, sov man videre. Og så er man allerede skidt fra start, og man synes, at man selv er en lille idiot. Hvorfor holdt jeg ikke fast ved min plan, tænker man, mens man ser på TikTok den nye trend inde for looksmaxxing.


📸: Christian Kyed / FDF
📸: Christian Kyed / FDF

Jeg tror, at mange af os kan mærke i vores kroppe, med vores følelser og i vores tanker, at tiden er kostbar. Men vi bliver ofte overvældet af, alle de muligheder, der er for - så at sige - at bruge ens tid rigtigt, og alle de muligheder betyder, at vi føler os afmægtige. At vi simpelthen ikke kan vurdere og beslutte os for, hvordan vi bruger tiden klogest.


Men vi forsøger os. For vi kan også mærke i kroppen, med vores følelser og i vores tanker, at vi kan ikke holde ud, hvis der ikke er lidt mening med det her liv. Måske er det også en af grundene til, at I i jeres fritid er en del af FDF. For igennem det fællesskab I har med hinanden - både her og hjemme i jeres kredse - er i en del af noget større. Noget meningsfuldt. Noget sjovt. Noget kærligt.


Er der mon tid nok? Hvordan bruger jeg min tid? Hvad skal jeg overhovedet med tiden og med livet?


Det er store spørgsmål, og det er spørgsmål, som på den ene side kræver individuelle svar. For det kommer an på så mange livsomstændigheder, hvordan svarerne skal lyde. Men samtidig tror jeg også, der er et svar til os, som faktisk har været gældende siden tidens begyndelse.

📸: Christian Yde / FDF
📸: Christian Yde / FDF

Nemlig det svar, at det mest meningsfulde, og som giver fornemmelse af, at der er tid nok i verden, det er, når vi møder os selv, hinanden og skaberværket med kærlighed. Når vi suger ordene ind: Kærligheden hører aldrig op!


Når vi begynder at møde vores egne begrænsninger med den Evige kærlighed, kan vi ane, at i stedet for at være små idioter, er vi helt almindelige mennesker.


Når vi begynder at møde vores søskende og forældre med kærlighed, kan vi ane, at vi igennem dem modtager tryghed, omsorg og varme.


Når vi begynder at møde klassekammeraterne med kærlighed, kan vi se, at de også fumler og famler med livet, som vi selv gør, og derfor behøver vi ikke at konkurrere på en usund måde med dem.


Når vi begynder at omfavne, at kærligheden aldrig hører op, kan vi måske begynde at fornemme, at der er en Gud, som er evig, som er god, og som elsker os. Og som igennem Jesus viste os en vej til meningsfulde fællesskaber, hvor det ikke handler om at være perfekt, men hvor vi kan blive elsket, og hvor vi må elske andre.


Tidens begrænsning er et vilkår i vores liv, det kan vi ikke lave om på. Men det vi kan, det er, at vi kan bevæge os i vores hverdag, hvor vi ikke behøver at lade os skræmme af alt det, vi ikke kan overskue og gennemskue. I stedet kan vi øve os i at møde hinanden med kærlighed. For igennem kærligheden kan vi måske mærke, at det er ikke farligt, at der ikke er tid nok. Men det farlige er, hvis vi glemmer at leve i kærlighed.


📸: Christian Kyed / FDF
📸: Christian Kyed / FDF

 
 
 

Kommentarer


bottom of page