Håbet kommer fra evigheden - en prædiken

Udsigten fra fyrtårnet på Tunø. Fyrtårnet er en del af sognekirken.

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham. - Luk. 5,1-11

Håbet kommer, når vi mindst venter det

“Du spør mig om håbet - hvad ved jeg? fra Gud er det kommet engang.”

Sådan synges der i salmen: Du spør mig om håbet. Fra Gud er håbet kommet. Det er der virkelig gode nyheder i. For når vi ser på vores verden, kan vi så let miste håbet. Der er meget både i det nære og i det fjerne, som modarbejder håbet. Sådan tror jeg egentlig også, det var for de fiskere, som vi hørte om fra Bibelen.

Simon Peter havde fisket sammen med sine venner og kollegaer hele natten. De var ikke lystfiskere, men de fiskede, fordi de med deres fangst skulle sælge fiskene for at kunne brødføde deres familie. På Jesu tid, var der ikke overenskomster og fagforeninger, så fangsten var nødvendig. Måske kunne det gå an med en enkel fangst, som var gået dårligt, men der skulle ikke mange tomme resultater til, før det blev en eksistentiel trussel. Der var altså noget på spil for Simon Peter og hans kollegaer.

Måske var det lige netop, fordi der var noget på spil, at Simon Peter tog imod Jesu virkelig skøre tilbud. For de af jer, som ved noget om fiskeri, skal man ikke fiske midt på dagen. Det er her vandet er varmest og fiskene er dovnest. Sådan som det også gælder for mange af os mennesker. Jesu forslag virker helt skørt for en garvet fisker som Simon Peter, for han ved, at for at få den største fangst, skal der fiskes om natten. Og senest tidlig morgen. Men alligevel trodser Simon Peter sin viden om det gode fiskeri, og han siger ja til Jesu forslag om at fiske midt på dagen. Simon Peter tillader sig at håbe.

Og håbet bærer frugt. Garnene bliver mirakuløst fyldt, og Simon Peter kalder sine kammerater over til båden for at hjælpe med den store fangst. En fangst som de ellers aldrig har troet, de kunne få.

Håbet er en skør størrelse, for det er ikke noget, vi kan styre eller kontrollere. Nogle af os er naturlig gode til at håbe, mens for andre af os er håb en svær størrelse. Det at håbe kan nogle gange synes naivt, men det dybeste håb kan give os mod til at overkomme svære situationer og redde os fra at gå til grunde.

Igennem menneskehedens historie er der gentagne eksempler på, hvordan det var håbet, der fik reddet mennesker igennem kriser.

Jeg tror, at den tid vi lever i lige nu, er en tid, hvor vi har brug for at håbe. Vi har brug for, at selvom vores viden siger os, at det ikke giver mening, at vi ligesom Simon Peter må tage ud på livets hav igen med håbet som fortegn.

Hvor har du brug for håbet?

Hvad har du brug for at håbe på?

Måske håber du på, at der i det helt nære omkring dig kommer mere glæde og forsoning. Måske håber du på, at der må komme mere fred ude i verden. Eller det kan være, at du håber på, at du må kunne se for dig, hvordan fremtiden kan blive god og stabil.

Vi kan håbe på meget forskelligt. Det kan være om et godt helbred, en god høst eller at nogle relationer må blive gode igen. Håbet er ikke begrænset til bestemte livsområder.

Inden Simon Peter sejlede ud og fiskede midt på dagen i håbet om, at det ville give en fangst, havde han lyttet til Jesus. Vi ved ikke, hvad Jesus havde sagt, men det var noget, som havde indgydet håb og mod til at handle på håbet hos Simon Peter. Her er der en vigtig nøgle til os hver især til at få adgang til håbet. Nøglen er den, at vi må åbne os for, at håbet ikke kommer inde fra os selv, men det i sidste ende kommer fra Gud.

Jeg tror, at Jesus fortalte om, hvordan Gud længes efter en verden - både i det store og små - som er i harmoni, fred og glæde. Hvordan Gud ønsker, at vi mennesker må leve i mangfoldighed, hvor vi ikke behøver at konkurrere med hinanden, men vi må helt grundlæggende vide, at der er nok. At verden er skabt og indrettet sådan, at vi ikke behøver at kæmpe om ressourcerne til mad og drikke. Eller kæmpe om ressourcerne til hinandens opmærksomhed. Jeg tror, at Jesus ude på søen fortalte den ældste sandhed, der er at sige til hvert et menneske, men som det kan være så svært for os virkelig at forstå. Nemlig den, at du er elsket og dyrebar. Du er værdifuld før du overhovedet har bidraget med noget som helst. Du har talenter, som du kan bruge. For du kan skabe smukke og skønne ting med lige netop den, du er.

Og når du og jeg en gang ikke er mere her på jorden, findes der fortsat håb. Nemlig håbet om en evighed. Hvor vi må blive forenet med vores skaber. Hvor vi ikke længere skal mærke sorg, smerte, kommen til kort og skuffelser. Hvor vi på ny må gå i Guds have. Sammen med Gud og sammen med mennesker. Hvor fred og glæde ikke længere er det, vi håber på, men som vi ånder og lever i.

Jeg tror, at når vi tør håbe i vores hverdag på de små ting, så trækker vi på evighedshåbet. Håbet om, at Gud en dag igen vil komme til os og skabe alting nyt. Indtil da er det min bøn for os alle sammen:

Må håbets Gud fylde jer med glæde og fred.

Fyrtårnet på Tunø om aften