"Og det skete i de dage" - en juleprædiken

“Og det skete i de dage”. Sådan lyder indledningen på julens helt centrale fortælling. Disse ord: “i de dage” fortæller os, at det var nogle særlige dage. Nogle specifikke dage. Nogle dage som var anderledes end hverdagen.

Her på 2000 års afstand kan vi sidde og tænke over, hvad var det for nogle dage? Hvorfor var de helt særlige? Eller spurgt på en anden måde, hvornår går en dag fra at være almindelig til at blive noget særligt?

Flere af os kender til det, at der er dage, som betyder noget helt særligt for os. Det kan være mærkedage i ens familie. En bryllupsdag, en fødselsdag eller en dag, hvor vi mistede en, vi har kær. Julen er for mange af os en fremkaldervæske af de særlig sorgfulde dage i vores liv, for julen er en begivenhed, der afslører, hvem vi mangler omkring juletræet. Samtidig kan julen også være der, hvor vi bliver særlig taknemmelig for den seneste familieforøgelse eller den nye forelskelse.

Julen afslører for os, at vi er forbundet på godt og ondt med hinanden. For mange af os er julen forbundet med skønne stunder i familiens skød, men for andre af os er julen en svær højtidig, fordi det vi ønskede ikke blev, som vi håbede på.

Det er her vi kommer tilbage til de dage. Der skete noget særligt i de dage, hvor kejser Augustus ville holde folketælling i hele verden. Det var i de dage, hvor en magtfuld hersker ville kende sin magt, at det skete.

I dag ser vi også flere magtfulde mennesker, der vil vide, hvor magtfulde de er. Ikke nok med, at de vil have overblik over deres magt, vil de også have mere og mere magt. De vil bruge alle greb. Om det kræver krig, nedbrydelse af demokratiske institutioner, opgør med diplomatiet, er deres mål at få mere magt. Disse magthavere er ligeglade med, om deres adfærd skaber usikkerhed hos helt almindelige mennesker. De er faktisk ligeglad med almindelige menneskers velbefindende. Ligesom kejser Augustus er de optaget af at være herskere over hele verden.

Det var i sådanne dage, at det skete. Dage med usikkerhed og bekymringer. Ligesom vi måske kan mærke, at bagved alt julehyggen er vi lidt mere bekymret i år. Bekymringerne kan have forskellige ansigter for os hver især, men grundtonen for mange er mere i mol end i dur.

Det var i denne verdens grundtone af mol, at der pludselig lød en himmelsk hærskare af engle over hyrderne på marken. Hyrderne, der ikke var noget betydningsfuldt. Hyrderne var det modsatte af kejser August. De var ikke noget særlige tværtimod. De var faktisk dem med mindst værdi i hele samfundet. De var på Betlehems marker, fordi det var endnu en almindelig dag i deres liv, hvor det mest af alt handlede om at overleve. Det var dem, som englene sang for, og som var de allerførste til at høre julens budskab: “»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Gud kommer til dem, som magthavere er ligeglad med

Det var altså ikke kejser Augustus eller andre magtfulde mennesker, der fik en særlig dag. Nej, det var hyrderne. Og hyrderne tog til Betlehem for at se, om det, de havde fået fortalt, virkelig kunne passe. Havde Gud virkelig grebet ind i deres verden, som mest af alt var svær at være i?

De kom frem, og de så, at der i krybben lå der et barn. Ligesom englen havde fortalt dem det. Og de forstod, at Gud altså ville komme til sine elskede skabninge ved at blive som dem. Ved at blive menneske. Men ikke et menneske, der blev født på kejser Augustus’ palads. Nej, som et menneske, der ikke en gang havde sit eget hus at være herre i. Ligesom hyrderne, der sov i stalde og på marker, sådan gjorde Gud sig lig med dem. Dem, der er de mindste i magthavernes øjne.

Det er dette budskab, du og jeg tager del i lige nu. Når vi igen og igen fortæller julens beretning til hinanden, bliver vi mindet om, at Gud altid vil forene sig med den fattige, fremmede og faderløse. Gud blev igennem Jesus-barnet forenet med alle os, der nogle gange er bange og bekymrer os for fremtiden.

I dag kan vi blive mindet om, at selv når verdens grundtone er i mol, skinner lyset. For Guds lys kommer til dem, der sidder i mørket. Guds lys kommer til du og jeg. Og nogle gange sker det på helt almindelige hverdage. Dage som ender med at blive til noget helt særligt. "For det skete i de dage.”