Forleden så jeg på et socialt medie en journalist spørge en række mennesker om, hvad er det nu lige, der sker i pinsen? De fleste var mest af alt i tvivl. Nogen mente, at det handlede om palmefredag, og en enkelt fik sagt, at det måske handlede om kirkens fødselsdag. Nogle fik spurgt en sprogmodel til råds, og andre overvejede om det havde noget at gøre med, at man skulle fejre, at pinsesolen danser. Sådan kom der morsomme og hyggelige svar til journalisten. Hvis vi nu skal v

Her i dag, hvor det kirkeligt set er søndagen mellem Kristihimmelfart og pinsedag, er vi i et pudsigt tidspunkt af kirkeåret. For de seneste fem søndage efter påske har kirkens forkyndelse handlet om det, som Jesus forsøgte at lære sine venner i de fyrre dage, han var sammen med dem efter påskebegivenhederne. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om Jesu venner håbede på, at den tid de nu havde med Jesus - hvor de talte, lo, undrede sig, spiste, gik og bare

Dagens læsninger er fra Apostlenes Gerninger. 9,1-18 og Johannesevangeliet 8,28-36 Hvad er sandheden? Ja, det er et ældgammelt spørgsmål. Og svarerne er mange. Det er de i dag, det var de på Jesu tid, det var de også på Aristoteles tid. Selvom svarerne har ændret sig, er spørgsmålet blevet stillet igen og igen, for hver tid kalder på nye svar på det ældgamle spørgsmål. Hvad er sandheden? Det kommer an på i hvilken sammenhæng, der spørges. Hvis det er den politiske sandhed, er

Påskeevangeliet Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede

I onsdags begyndte den kristne fastetid. I 40 dage er kristne verden over i gang med at forberede sig til påske. I 40 dage giver kirkerne mennesker en ramme til at tage et skridt tilbage fra hverdagens rytme, og i stedet er fastetiden en invitation til at undersøge kristendommens kernebudskaber. I en stor del af kirkens tradition har fastetiden været forbundet med afholdenhed. Maden skulle være enkel og fornøjelser så som en god øl eller andet skønt, holdt man sig fra. Det va

Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« I dag bliver vi igennem de tre læsninger fra Bibelen mødt med en vision, som kan være helt ufattelig at forstå. Nemlig det, at Gud vil drage alle mennesker til sig. Jesus sætter denne vision som et modsætningsforhold til “denne verdens fyrste.” Der er noget i ondskabens væsen og natur, som altid vil skabe splid, krig og ulykke. De

“Og det skete i de dage”. Sådan lyder indledningen på julens helt centrale fortælling. Disse ord: “i de dage” fortæller os, at det var nogle særlige dage. Nogle specifikke dage. Nogle dage som var anderledes end hverdagen. Her på 2000 års afstand kan vi sidde og tænke over, hvad var det for nogle dage? Hvorfor var de helt særlige? Eller spurgt på en anden måde, hvornår går en dag fra at være almindelig til at blive noget særligt? Flere af os kender til det, at der er dage, s

Udsigten fra fyrtårnet på Tunø. Fyrtårnet er en del af sognekirken. Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham...

Kristi himmelfart har altid været en helligdag, som jeg har oplevet som gådefuld. I modsætning til julens dage eller påskens og sågar...

Et hus kan være i splid med sig selv. Det kender vi måske både fra på afstand og i vores egne liv. På afstand har vi fx i politik set,...

I vores hverdag, hvor det handler om at få smurt madpakkerne, sørge for at børnebørnene kommer til fritidsaktiviteter, eller holder sig...